Montes’ kollektion er specialdesignet til at blive belyst med Philips Lighting for at vise mulighederne med effektfuld hvid LED-belysning.
Montes har gennem hele sin karriere været fascineret af materialer med lyshukommelse og refleksionen af lys på forskellige overflader. Med denne kollektion har han undersøgt, hvordan lys interagerer med sine design. Montes har ladet sig inspirere af Philips Crisp White-detailbelysning og har skabt kollektionen Montes' Illuminosa & Velero, der anvender materialer som glasfiber og nylon til at skabe flotte lysrefleksioner på tøjet.
"Lys spiller en stor rolle under skabelsen af mine kollektioner, og hvidt lys er ekstremt vigtigt for at opnå den helt rigtige effekt," fortæller den hollandske modedesigner Jef Montes. "Den hvide LED-belysning, som Philips Crisp White giver, skaber spændende lysrefleksioner på materialerne og fremhæver tøjets linjer."
Kollektionen så dagens lys i House of Frasers største butik på Oxford Street i London, og den fremvises også til Lighting and Building-udstillingen i Frankfurt til marts. House of Fraser har valgt Crisp White til en international butikslancering, der blandt andet omfatter fem butikker i Storbritannien og nogle i Kina.