Rietberg, Tyskland
Førstepræmie: belysningsplan til historisk midtby
Den historiske Rietberg midtby er det perfekte eksempel på en komplet byplanlægning, der virkelig inddrog alle indbyggerne i den kreative proces og endte i et livsforbedrende resultat. Med belysningen blev der især taget hensyn til handicappede og børn. Effektbelysning er inkorporeret i den traditionelle arkitektur for at bibeholde byens historiske atmosfære.
Derudover udskiftede man i Rietberg alle lyskilder med bæredygtige og energieffektive LED-armaturer tilsluttet et CityTouch-system til fjernbetjening og effektbelysning. Projektet var omhyggeligt bygget op og planlagt ned til mindste detalje. Rietberg beviste med resultatet, at lysplanlægning ikke kun er til storbyer, men også for mindre og mellemstore byer. "Den professionelle organisering af belysningen af arkitektur, gågader og grønne områder har opgraderet Rietbergs image, sammenhæng og atmosfære markant," sagde Zhang Wen fra Business Segment Marketing-afdelingen i Philips Outdoor, Storkina.
Lysdesignet er skabt af Jochen Meyer-Brandis, lysdesigner/byplanlægger hos SMB Aachen. Førstepladsen gik altså til Rietberg, men alle projekterne fra 2013's city.people.light-konkurrence viser tydeligt den rolle, lys kan spille i at skabe et levende og indbydende bymiljø, der hylder sine indbyggere og besøgende. Resultatet ændrede hele byens karakter og gjorde bymidten til et mere sikkert, behageligt og indbydende sted," kommenterede formand for city.people.light-juryen Rafael Gallego på vinderen af førstepladsen.