Se, hvordan man på Østerbro forbedrede lyskvaliteten med miljøvenlig LED-belysning.
Se, hvordan man på Østerbro forbedrede lyskvaliteten med miljøvenlig LED-belysning.
sparer de nye LED-armaturer 65–70 % af det tidligere elforbrug."
-Thomas Maare, fagkoordinator for belysning
På Østerbro var der et ønske om at udskifte de traditionelle kviksølvsarmaturer med et mere energieffektivt alternativ, som både var mere miljøvenligt, besparende og med god lyskvalitet.
Områdets veje var tidligere belyst af GV-parklygter med kviksølvlyskilder, men blev udskiftet med ParkView-armaturer med LED-lyskilder. Thomas Maare, fagkoordinator for belysning hos Center for Trafik i kommunens Teknik- og miljøforvaltning, fortæller: ”De gamle GV-lygter gav for lidt, for dyrt og for bleg-hvidt lys. Sammen med Center for Bydesign valgte vi at erstatte dem med ParkView-armaturer med LED-lyskilder. Armaturets design passer godt ind i både nye og gamle omgivelser, og med LED-lyskilder får vi et naturligt, hvidt lys med god farvegengivelse og opnår betydelige energibesparelser.”
”Besparelsen i elforbrug og dermed reduktionen af CO2-udslippet er en af de helt store fordele ved de nye ParkView-armaturer,” fortæller Thomas Maare.
”LED-lyskilderne giver en reduktion i strømforbruget på ca. 1/3 af kviksølvlampernes, og natdæmpningen giver en anden tredjedel. Så totalt sparer vi 65-70 % af det tidligere forbrug.”