Flere brands fra

Suggestions

     

    Nyskabelser, der udnytter dagslyset

    Marks & Spencer,  Sheffield, England  

     

    Se, hvordan energibesparende belysning bidrog til bæredygtigheden i Marks & Spencer.

    marks-and-spencer-video-thumb

    LED-belysningen
    er en

    vigtig del af vores reduktionsstrategi, og den giver et klart, ensartet lys, der virkelig supplerer vores kvalitetsprodukter."

     

    – Richard Gillies, direktør hos Plan A, CSR & Sustainable Business

    Frugt og grønt ser frisk og lækkert ud i Philips' supermarkedsbelysning.
    En indbydende atmosfære på parkeringspladsen om aftenen, takket være Philips' energibesparende belysning.

    Kundens udfordring

     

    Marks & Spencer er en af de største supermarkedskæder i Storbritannien. M&S har forpligtet sig til bæredygtighed og havde som mål at blive helt CO₂-neutral inden 2013, hvilket bl.a. omfattede udelukkende at installere LED-belysning i butikken i Sheffield.

    Energieffektiv LED-parkeringsbelysning fra Philips hos Marks & Spencer, Sheffield.

    Løsningen

     

    Marks & Spencer-butikkerne er synonyme med shopping i særklasse. For at en LED-løsning kunne opfylde supermarkedskædens strenge krav, skulle den forbedre oplevelsen for kunderne og være energibesparende. Dette blev opnået gennem strategisk udvalgt og placeret belysning. Udenfor, omkring indgangspartierne, er der installeret EW Blast- og Graze-lyskilder med et klart og behageligt lys, der lokker kunderne til butikken.

     

    Indenfor bydes kunderne velkommen med Maxos LED-belysning til supermarkeder. Det innovative samlesystem består af dobbelt- og enkeltarmaturer fra StyliD-serien, og der spares på energiforbruget ved at vinkle lyskilderne direkte mod varerne. Resultatet er en frisk og indbydende lyssætning, hvor intet lys går til spilde. Den generelle belysning leveres af Powerbalance-lyskilder, som giver fremragende synlighed uden ubehagelig blænding.

    De nye armaturer er yderst energieffektive og styres oven i købet af et intelligent system, der sikrer yderligere energibesparelser. Ved hjælp af lyssensorer måles mængden af indfaldende dagslys fra vinduerne, og lyskilderne i supermarkedet dæmpes derefter uden at sænke det ønskede lysniveau. Armaturerne kan endda programmeres til at slukke helt, når dagslyset er tilstrækkeligt.

     

    Afdelingen i Sheffield er det første supermarked i Storbritannien, der udelukkende anvender LED-belysning.

    • Maxos LED
      Maxos LED
      Kunderne i industrien og i detailhandlen efterspørger belysningsløsninger der kan tjene sig selv ind på kort tid, samtidig med at de overholder alle de relevante standarder for sup...

    Relaterede cases