You are now visiting our Global professional lighting website, visit your local website by going to the USA website

Mere end bare

belysning

Om Philips Belysning

Philips Belysning har været på forkant med innovation i over 120 år. Vi udnytter lysets transformerende kraft til at få folk til at føle sig tilpas og produktive – vi leverer belysning i høj kvalitet til offentlige institutioner, arbejdspladser og private hjem. Vi bruger lys til at få folk til at føle sig gladere og tryggere – lys, der underholder, inspirerer og informerer, gør byerne bedre at bo i og opfylder folks daglige behov. 

Den nye digitale revolution

Philips gør belysning til så meget mere med tilsluttede belysningsinnovationer til hjemmet og til butikker, kontorer, bymiljøer og meget andet.

 

Philips var pioner inden for udvikling af energieffektiv LED-belysning i høj kvalitet. Vi bringer nu belysning ind i en fuldt digital verden, der forbinder mennesker, steder og elektroniske enheder. Vi forudser, at en dag, i den nærmeste fremtid, vil alle vores lamper, armaturer og systemenheder være digitale og forberedt til netværk. Ved at bruge en kombination af patenterede teknologier og åbne standarder sikrer vi, at vores belysningsinnovationer kan tilsluttes uden problemer til gavn for vores kunder og for miljøet.

Vi giver vores kunder kontrol

Opnå energieffektivitet i et helt nyt omfang med intelligent lysstyring. Vores tilsluttede lyssystemer udnytter viden om oplysning af områder og giver det rigtige lysniveau det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt.

 

Skab enestående nye oplevelser med belysning - lige fra at skabe et ikonisk landmærke med dynamisk lys i hele farvespektret til at få lyset i dit hjem til at blinke i dit holds farver, når de scorer og til at tilpasse lyset over skrivebordet på kontoret ved hjælp af mobiltelefonen.

 

Realiser enestående forretningsresultater. F.eks. kan salg og kundeloyalitet optimeres i supermarkedet med armaturer, der sender lokale rabatter og andre serviceydelser til kunderne via en smartphone-app. Eller optimer energiforbruget og rengøringsplanerne i kontorbygningen med tilsluttede armaturer og følere, der indsamler oplysning om brugen af lokalerne over tid.

Hvorfor vælge Philips?
Vi forstår lys som ingen anden virksomhed.

Vi leverer belysning, der virkelig giver mening, ved at kombinere vores indgående forståelse af folks behov med vores ekspertise inden for belysningsteknologi, menneskelig adfærd og de biologiske virkninger af lys. Vi tror på, at alle bør opleve og interagere med det bedst mulige lys til hver en tid, dag og nat.

 

Vi er en af de få virksomheder i verden, der tilbyder løsninger på tværs af værdikæden inden for belysning – herunder software, styringer, armaturer, lyskilder og moduler. Som globalt førende virksomhed inden for belysninger er Philips Belysning godt positioneret for at udnytte vækstmuligheder:

  • Førende global kunde- og markedsposition
  • Ekspertise i verdensklasse inden for innovation og design
  • Indgående kendskab til program- og systemintegration
  • Uovertruffen salgsstyrke og mærke

Innovation og dig

Philips tilstræber åben innovation. Vi overvåger aktivt den teknologiske udvikling, undersøger og tilslutter os M&A-muligheder, partnerskaber og økosystemer og optimerer standarder og regulativer.

 

Helt grundlæggende for Philips er vores kundebaserede tilgang til innovation. Vi inddrager vores kunder lige fra begyndelsen og skaber innovation på grundlag af kundernes behov og erfaring. Vi har indgående kendskab til lysmønstre og anvendelsesområder og har en dyb forståelse af, hvordan vi kan optimere belysningen for vores kunder i enhver situation.

 

Vores mærke starter med dig. Alle systemer, produkter og tjenester, som Philips tilbyder, er udviklet for at indvirke positivt på folks liv og for at tilføre bæredygtig værdi til din virksomhed. Vi skaber innovation, der betyder noget for dig.