Beroligende belysning på fødestue

LED-belysning på fødestue

Sansefødestue,

Hillerød, Danmark

Se, hvordan en fødeafdeling reducerede stress og øgede trygheden med LED-belysning.

Jeg håber virkelig, at vi kan give alle fødende det samme tilbud i fremtiden.
Jordemoder Mette Monsrud, Nordsjællands Hospital - Hillerød
behagelig belysning på fødestue
Fødestue med LED-belysning

Kundens udfordring

På Hillerød hospital ønskede man at øge trygheden og reducere stressen under fødsler ved at fjerne den negative hospitalsfølelse, som kvinder ofte oplever på et hospital.

Løsningen

Sanseoplevelserne i de nye fødestuer er delt i tre faser, som alle kombinerer farvet lys, beroligende lyd og levende billeder. Forløbet består af et velkomstprogram, et afslapningsprogram og et åndedrætsprogram. For at opnå optimal fleksibilitet for den fødende, kan lys- og lydniveauet samt farven tilpasses individuelt i hvert program.

Systemet består ud over lysarmaturer af et Luminous Textile-panel med langsomt skiftende billeder, samt et lydanlæg. Omkring fødelejet er der indbyggede PowerBalance LED-armaturer med neutralt hvidt lys. Langs væggene findes indbyggede Fugato LED-downligths, som kan lyse i alle farver, og i stuernes indgangsparti er der et indbygget LuxSpace LED-downlight med neutralt hvidt lys. Det hele betjenes direkte på Pharos Touch-skærmen.

De fødende har været rigtig tilfredse med oplevelsen. Bjørn Wennerwald, projektansvarlig hos Wavecare, fortæller: ”Jeg har aldrig oplevet en så positiv respons fra alle involverede. ”

luminous-textiles-belysning-Philips

- leg med farver, bevægelser, tekstur og belysning

Relaterede cases