En simpel ændring

øger sikkerheden

Schougens bro,
Malmø, Sverige


Se, hvordan LED-belysning gør Schougens bro mere sikker om natten.

Philips var den
eneste leverandør,

som var i stand til at tilbyde en belysningsløsning af denne type, og vi fik fornem support."

 

– Johnny Clausen, der er ansvarlig for den offentlige belysning i Malmø

 

Kundens udfordring

 

Der var hårdt brug for en ny belysningsløsning til Schougens bro i Malmø, som siden 1970'erne havde været dårligt oplyst af kviksølvbaserede armaturer, der var kendetegnet ved et stort strømforbrug og en stor mængde spildlys. Myndighederne i Malmø tog derfor kontakt til Philips for at finde ud af, om det ikke kunne gøres bedre.

Løsningen


Selv om broen kun er 34 meter lang og 18 meter bred, var tydelig belysning altafgørende. Håbet var, at den nye løsning ikke bare ville sikre bilister og fodgængere et bedre udsyn, men også reducere energiomkostningerne. Efter at have set vores FreeStreet-system på bygnings- og belysningsmessen i Frankfurt var repræsentanterne for bystyret i Malmø meget opsatte på at finde ud af, om broen kunne gøres mere sikker at færdes på.

 

Philips gik derfor i gang med at installere FreeStreet, som i stedet for lygtepæle består af frithængende armaturer, der er monteret på selve de kabler, som forsyner armaturerne med strøm. I det nye system er LED-lyskilderne rettet præcist ind efter gaden, så der kun er lys der, hvor der er behov for det, og altså slet intet spildlys. "Nu er der lys der, hvor der er behov for det," siger Johnny Clausen, der er ansvarlig for den offentlige belysning. "Det er en klar fordel, hvis der skulle blive behov for mere lys, da vi i så fald bare kan montere flere LED-armaturer på det allerede opsatte kabel."

 

Med det nye system er antallet af lyskilder blevet øget, uden at det har været nødvendigt at øge antallet af lygtepæle. Malmøs bystyre havde udtrykt ønske om en diskret løsning, og dette ønske er helt klart blevet opfyldt, i og med at LED-lyskilderne næsten ikke kan ses om dagen og bogstaveligt talt ser ud til at svæve frit i luften om natten. Ud over det faktum, at LED-lyskilderne bruger mindre energi og gør det mere sikkert at færdes på broen, kan man glæde sig over en forventet levetid på 12,5 år.

 

Ved at udskifte de kviksølvbaserede armaturer på Schougens bro med en energibesparende LED-belysningsløsning er det lykkedes at reducere installationens samlede strømforbrug med 202,4 W, hvilket svarer til en energibesparelse på 810 kWh pr. år i Malmø.

  • FreeStreet
    Stadig flere kommuner vil gerne have deres byrum er attraktive, rummelige og føles sikre. Væksten i byerne har gjort at gader og gågader igennem årene er blevet fyldt med forskelli...

Mere lys for
færre penge

Holdet

Malmøs bystyre, afdelingen for vedligeholdelse af gader og veje

Kunde

Relaterede cases

You are now visiting our Global professional lighting website, visit your local website by going to the USA website